Slå Bankbeskyttelse fra

En bekendt henvendte sig, idet han ikke længere kunne tilgå sin netbank, da han fik en melding om at Bankbeskyttelse var slået til, når han ville “i banken”.

Det er ikke en fejlmelding, som jeg tidligere er stødt på, så jeg Googlede spørgsmålet om, hvordan man slår Bankbeskyttelse til eller fra, og på F-Secures hjemmeside fandt jeg denne vejledning:

Sådan slås Bankbeskyttelse til eller fra:

  1. Åbn F-Secure-sikkerhedsproduktet fra menuen Start i Windows.
  2. Vælg Sikker browsing og bankforretning i hovedvisningen.
  3. Vælg Indstillinger i visningen Sikker browsing og bankforretning.
  4. Vælg Rediger indstillinger. Bemærk: Du skal have administratorrettigheder for at ændre indstillingerne.
  5. Slå Bankbeskyttelse til.

Hvis du bruger Stofa Safesurf er vejledningen den samme – blot skal du starte SafeSurf programmet i stedet for F-Secure. SafeSurf er F-Secure i en Stofa indpakning.

Jeg bør nok lige fortælle, at F-Secure er et antivirus-/sikkerhedsprogram, som man kan købe og som man får “frit” stillet til rådighed, hvis man er Stofa-kunde. I så fald hedder programmet SafeSurf.

Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *