Jeg har lige haft en opgave med at flytte en ældre version af dette program – eller rettere flytte brugerdataene i programmet.
Der var tale om en bruger, som havde glemt sin adgangskode til Windows. Løsningen blev at lave en ny installation af Windows på en ny harddisk og herefter installere Brother’s Keeper 6 igen. Herefter var problemet blot at finde ud, af hvor hulen programmet gemte sine data.
Jeg fik uden problemer adgang til alle data på den gamle harddisk ved hjælp af en USB-adapter, og brugerdataene på den gamle harddisk lå i mappen C:\BK6-data med disse undermapper:
Da denne mappestruktur var overkopieret til samme placering på den nye harddisk kørte programmet igen.
Det skal bemærkes, at man ved installation af Brother’s Keeper 6 selv kan bestemme, hvad overmappen skal hedde. Den behøver således ikke altid at hedde C:\BK6-data; men du skal i så fald finde en mappe med ovennævnte indhold.