Forarget

Sidder lige og læser i JP, at Jeppe Søe, der er medlem af Folketingets præsidium – valgt for Moderaterne, har en gæld til det offentlige på mere end 1,8 millioner kr. Det forarger mig.

I forbindelse med en konkurssag, konkluderes det, at gælden til det offentlige er systematisk oparbejdet, hvilket jeg tolker således, at han har set stort på det at betale skat.

Jeg ved ikke, hvordan reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige er i dag; men tidligere kunne kommunernes pantefogeder begære løntilbageholdelse i en hvilken som helst lønmodtagers lønudbetalinger, når der var gæld til det offentlige. Som jeg husker det, kunne man lave løntilbageholdelse på op til 40%. Det håber jeg, at man stadig kan.

I artiklen i JP nævnes, at Jeppe Søe sidder med ved bordet i de verserende regeringsforhandlinger. Det er a møj betænkle ve!

Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *