Hastighed på dit internet

Jeg får jævnligt forespørgsler om langsomme computere; men når det kommer til stykket, er det ikke nødvendigvis din computer, der er langsom. Det kan også være dit internet, som ikke leverer den ønskede hastighed.

Her kan du se en Youtube video fra Canadiske Dottotech om, hvordan du kan optimere dit netværk. Videoen, der er på meget let forståeligt engelsk, forklarer på en enkel måde om en række ting, som kan forstyrre dit internet, og hvad du kan gøre for at forbedre det.

Jeg har her i weekenden haft en bærbar PC på “bordet”, idet den ifølge ejeren var blevet langsom. Jeg forsøgte først at klare problemet via en TeamViewer forbindelse, hvilket ikke lykkedes, idet jeg ikke kunne skabe forbindelse. Jeg bad derfor om at få maskinen hjem, så jeg kunne teste den på mit eget net.

Da jeg fik maskinen på “bordet” startede jeg med at teste for malware – der var 1 forekomst af malware, som blev fjernet. Herefter scannede jeg harddisken for virus, og her var der bingo – der blev fundet en trojanervirus ved navn Leonem (latin for løve), som også blev fjernet.

Efter genstart testede jeg maskinen, og den kørte som en drøm. En test at netværkshastigheden viste 210/55 mbit på min netforbindelse, som er på 200/50 mbit, og da maskinen kom hjem kørte den også fint. Jeg er ikke i tvivl om, at det var trojanervirusen, der drænede maskinen/nettet. I ovennævnte video nævnes bl.a. virus, som en af grundene til dårlig ydelse.

Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *