Husk at tænde dit baglys

Dette opslag er egentlig lige så meget rettet mod mig selv som andre, der glemmer at tænde deres baglys i tåge og andet usigtbart vejr.

Jeg har lige været ude at cykle i tæt tåge, og konstaterede, at der er nogen (ikke mange) bilister, som glemmer at tænde deres baglys/tågelys.

Når man triller af sted på cyklen, kan man rigtig se, hvor hurtigt biler uden tændte baglys “forsvinder” i tågen. Dem, der har tændt baglysene, er fine, og dem med tågelys tændt er godt nok de mest synlige.

På nogle biler kan man slå baglys til, så det tændes automatisk sammen med bilens kørelys. Sådan burde det være på alle biler, der er typegodkendt i Danmark.

Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *