Hvis du vil prøve at installere en Windows 11 på en computer, som egentlig ikke opfylder Windows 11 kravene, kan du prøve med denne opskrift:
- 1. Start PC’en op med et Windows 11 flash drev (USB pind)
- 2. Tryk på en tilfældig taste.
- 3. Tryk <Shift+F10> for at få en kommandoprompt
- 4. Skriv <regedit> i kommandovinduet efterfulgt af Enter.
- 5. Gå til afsnittet <HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\Setup>
- 6. Højreklik på folderen <Setup> og vælg <Ny> <Nøgle>
- 7. Navngiv den nye nøgle LabConfig efterfulgt af et Enter
- 8. Højreklik til højre i folderen LabConfig og vælg Ny DWORD (32-bit)
- 9. Navngiv nøglen BypassTPMCheck efterfulgt af Enter
- 10. Dobbeltklik på den nyoprettede nøgle og skift værdien fra 0 til 1
- 11. Klik OK
- 12. Højreklik igen på folderen LabConfig og vælg Ny og så DWORD(32-bit)
- 13. Klik på OK
- 14. Navngiv så den nye nøgle BypassSecureBootCheck efterfulgt af et Enter
- 15. Dobbeltklik så på den nye nøgle og ret værdien fra 0 til 1
- 16. Klik OK igen og luk kommandovinduet.
Nu kan den egentlige installation af Windows så begynde
En advarsel: Jeg vil ikke garantere, at det virker på alle maskiner, og jeg ville aldrig lave forsøget med en PC, der rummer alle dine data og programmer. Hvis du vil gøre forsøget på din “hovedmaskine” skal du sørge for at have en rigtig backup af dine data. Jeg vil anbefale, at forsøget gøres på en ny harddisk.
18/2-24
Jeg har for første gang oplevet en maskine som jeg ikke kunne få til at køre Windows 11. Det var en HP Slimline med en Intel Pentium J3710 processor, som fejlede under en opdatering efter en vellykket Windows 11 installation. Det var først da jeg ville opdatere Windows, at jeg fik en melding om, at maskinens processor var ude af stand til at køre på denne version af Windows, og jeg kunne faktisk også konstatere, at maskinen var hurtigere med Windows 10. (Jeg havde selvfølgelig som så ofte før fiflet lidt med Windows 11 opstartsfiler, som beskrevet ovenfor).