Jeg har lige klargjort en ny computer til det man vist godt kan kalde en ældre dame – hun er i hvert fald født i 1932, og hun er skarp – helt skarp. Hun havde styr på koder til mail, MitId og Wifi, og det i en grad, som jeg meget sjældent oplever.
Ny computer som 91-årig, som siger: A wil da jan væ mæ lidt ino! Det er sgu da livsbekræftende.
Sådan en dag er en god dag. Jeg er så imponeret, at jeg bliver helt rørt og får vand i øjenkrogene.
Og så lige en smut omkring fjorden for at se, om den skulle være blevet flyttet til Aars 😉