Jeg har på det seneste modtaget en del venneanmodnnger fra personer som i forvejen var Facebook venner.
Det viser sig, at henvendelserne kommer fra falske profiler. Du skal derfor være ekstra opmærksom på venneanmodninger fra eksisterende venner. Disse venneanmodninger skal blokeres eller fjernes. Du må endelig ikke acceptere anmodninger fra eksisterende venner.
Hvis du kigger nærmere på af disse venneanmodninger, vil du kunne se, at de er falske. Mange gange slutter brugernavnet med romertal II.
Hvad man lige vil opnå ved at oprette falske profiler, kan jeg ikke lige regne ud; men det er næppe nogen, der vil dig noget godt.