Rufus er et værktøj, der hjælper med at formatere og skabe startbare USB-stiks.
Rufus adskiller sig fra Windows medieoprettelsesværktøjet på flere måder. Med Rufus kan du:
- Vælge det system du vil oprette windows på (GBT eller MBR) – medieoprettelsesværktøjet fra Windows vælger altid samme system, som det man opretter sit usb-stik på.
- Ved at bruge Rufus kan du se bort fra visse krav til maskinen f.eks. TMP og mængden af ram.
- Du kan vælge at oprette en lokal konto og er ikke tvunget at at bruge en Microsoft-konto
- Du kan deaktivere (begrænse) dataindsamling fra Microsoft og skippe indledende spørgsmål efter installation
- Du kan på forhånd vælge sprog, land og tastatur.’
Du kan hente rufus herhttps://rufus.ie/da/
Du kan downloade mange forskellige udgaver af windows (også ældre) og af office-pakker på https://files.rg-adguard.net/category
Men i stedet kan man bare lade Rufus vælge:
- Sæt det USB-stik du vil bruge (Minimum 8GB) i maskinen og start det downloadede Rufusprogram. Hvis du har mere end ét usb-stik tilsluttet, så tjek, at det rigtige er valgt.
- Klik på den lille trekant til højre for ”VALG”, vælg ”HENT” og klik så på ”Hent”
Ved installation af Win10 har du mulighed for at vælge, den måde, harddisken er partioneret (MBR eller GPT).
Hvis du skal installere Win11, så skal det være en GPT-partion. Medmindre du har en ældre maskine, så vælg GPT.
Partitionstype: Der findes to typer: MBR og GPT
Det er ikke ligegyldigt, hvilken partitionstype man vælger. Valget skal passe til den type som harddisken på mål-maskinen har. En maskine, der er sat til MBR, vil ikke genkende et USB-stik, der er formateret som GPT (om omvendt). På de fleste maskiner kan man ændre dette i BIOS(EFI). Der bliver dog flere og flere maskiner, hvor man kun kan vælge GPT (UEFI) og hvor MBR (LEGACY) ikke længere er en mulighed.
MBR – Master Boot Record
MBR ligger i starten af disken og indeholder info om partitioner på disken og en såkaldt
bootloader.
MBR er et ældre system der er ved at blive erstattet af GPT. Ulempen ved MBR er, at det ikke understøtter diske større end 2 TB og antallet af primære partitioner højst kan være 4 Man kan (som oftest) se i Bios om man kører MBR, idet maskinen er sat til ”Legacy”
GPT – Guid Partition Table
Understøtter diske større end 2 TB og giver mulighed for at konfigurere op til 128 partitioner. Hvor MBR har ét sted, hvor informationerne ligger omkring harddiskens partitioner, har GPT samme informationer for hver partition og de ligger flere steder. En GPT-disk, der får fejl, kan dermed selv finde backuppen og overskrive sig. Hvis samme fejl opstår på en MBR-disk ville alle informationer være tabt. Køre maskinen GPT vil man oftest kunne se i BIOS, at maskinen er sat til “UEFI”.
3. Vælg den version, som du vil installere og klik på “Fortsæt”
I vinduet “Brugeroplevelse har du mulighed for at tilpasse dit USB stik
Maskinkravene kan tilsidesættes (afkryds kun, hvis maskinen ikke opfylder kravene),
Ved at afkrydse ”Opret en lokal bruger” kan man undgå at oprette/bruge en Microsoft konto.
Ved at afkrydse ”Sæt regionale…” bliver installationen lidt nemmere, man skal så ikke senere tage stilling til f.eks. land – sprog – tastatur.
Her kan du se en video om, hvorledes man laver et USB-stik med Windows 11 installation.
Bemærk: Du skal muligvis sætte LEGACY til Disabled i BIOS på nogle computere.
Jeg har afprøvet min Rufus-Windows installer på 2 lidt ældre stationære HP PC’er, og det har virket fint. Jeg måtte dog ind i BIOS og sætte Legacy til Disabled på den nyeste af dem (en HP Elite 8300)