Noget om Styrelser

Styrelser er noget den statslige administration benytter sig af, og når jeg ser ordet Styrelser, får jeg efterhånden kuldegysninger, for der er da slet ikke styr på noget i disse styrelser. Det værste eksempel er selvfølgelig Vurderingsstyrelsen, som slet ikke har styr på noget.

En anden styrelse, der heller ikke har styr på det, er Energistyrelsen, som udsender udokumenterede og forkerte opkrævninger til borgere med solceller.

En tredie styrelse med problemer er forsvarsstyrelsen. Hvordan skal det dog gå, når de får tilført alle disse midler?

Jeg sidder lige og læser en artikel i en af dagens aviser, hvor man fortæller, at Udviklings- og forenklingsstyrelsen har brugt 7.000.000.000 kr. til fremmed konsulentbistand over de sidste 6 år. Ifølge avisartiklen er en stor del af disse penge blevet brugt til det nye og fuldstændigt ubrugelige vurderingssystem.

Som min gode ven Cykelsmeden plejer at sige: Det er ikke penge, der mangler. De skal bare bruges rigtigt.

Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *