Yousee – bad service

Jeg har før besværet mig over manglende service hos Yousee, og må konstatere, at det fortsat ikke har ændret sig.

I dag skulle jeg hjælpe en gammel soldaterkammerat med at fremskaffe en ny PUK-kode til hans mobiltelefon, og desværre konstaterede jeg med frygt, at han var kunde hos Yousee, og det blev akkurat lige så træls som det plejer.

Ved første opkald til deres servicetelefon, fik jeg at vide, at der desværre var så mange i kø, at jeg måtte prøve senere. Jeg prøvede så noget senere, og da var jeg heldig at komme igennem efter at have ventet en lille time i telefonkøen. Jeg kom til at snakke med en kompetent medarbejder, som udstyrede mig med den ønskede PUK-kode.

Medens jeg sad og ventede i telefonkøen, opdagede jeg at servicen, var meget bedre, hvis jeg ville købe noget hos dem. I så fald skulle jeg bare indtaste mit telefonnummer, hvorefter jeg ville blive ringet op. Så der er altså forskel på servicen om man skal have hjælp til et problem eller man vil købe noget.

Min erfaring er stadig, at man hellere vil have nye kunder end passe på de eksisterende.

Så mit gamle ordsprog “Småt er godt – stort er noget l…” passer stadig. Servicen i et firma er som regel omvendt proportional med firmaets størrelse.

Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *