Vi er sikkert mange, der har oplevet, at en velfungerende Windows pludselig starter i en slags reparationstilstand, hvor man bliver tilbudt at reparere Windows, hvilket aldrig er lykkedes for mig. Så jeg er altid endt op med at lave en ny installation af Windows – gerne på en ny disk.
Forleden stødte jeg imidlertid på en vejledning, som skulle kunne løse problemet uden at skulle starte helt fra. Den er jeg spændt på at prøve, når jeg igen støder på problemet.
Vejledningen følger her:
Problemet opstår angiveligt, når der er problemer med din harddisks opstartsfiler.; men fejlen burde ikke opstå, hvis du booter op fra et installationsmedie (USB-disk eller DVD).
Du skal først kontrollere om dit installationsmedie står som den første enhed i computerens BIOS indstillinger. Følg herefter disse trin:
- Sæt dit installationsmedie i din computer.
- Gå ind i BIOS (Som regel skal man bruge tasterne F2, F12 eller Delete, når du tænder computeren. Ofte står det i computerens opstartsbillede, hvilken taste, der skal bruges).
- I BIOS skal du så:
Slå “Secure Boot” fra.
Slå “legacy Boot” til.
Hvis det er muligt, skal du aktivere CSM (Compability Support Mode).
Om nødvendigt aktiveres “USB Boot”, så computeren kan starte op på USB-drevet.
Flyt enheden med dit installationsmedie op i toppen af opstartslisten, så computeren “ser” denne først. - Gem BIOS-ændringerne og genstart computeren.
Når computeren starter op, må du ikke vælge “Installer Windows”. Du skal vælge “Reparer denne computer”. Herefter vil du blive bedt om at vælge nogle avancerede indstillinger. Du skal vælge “Fejlsøgning” og åbne “Kommandoprompt”.
Indtast derefter disse kommandoer – én efter én:
bootrec/FixMbr
bootrec/Fixboot
bootrec/ScanOs
bootrec/RebuildBcd
Nu kan du genstarte computeren og se om Windows igen fungerer.