Fremstilling af animeret kort i Keynote

Med Keynotes, som er en del af en almindelige macOS installation, kan du forholdsvis nemt lave et animeret kort over en rute, som nedenstående eksempel, der er baseret på et kortudklip fra Google Maps:

Proceduren for fremstilling af dette kort er som følger:

  1. Lav et godt udsnit af det kort med en beregnet rute, som skal danne baggrund for animationen. Man kan bruge Google Maps, Apple Kort eller et hvilket som helst andet kortmateriale som baggrundsmateriale.
  2. Åbn Keynotes og vælg en almindelig hvid baggrund, og slet alt indhold i skærmbilledet, så du har en helt blank skærm.
  3. Importer så det kortudsnit, som du lavede under punkt 1.
  4. Klik så på menupunktet <Figur> og vælg <Pen-ikonet> øverst til venstre, og begynd så at tegne din rute ind på kortet. Der afsluttes med dobbeltklik på sidste punkt i ruten.
  5. Når du har afsluttet ruteindtegningen, tilpasses stregtykkelse og farve i menuen til højre i billedet.
  6. Når du har valgt stregfarve- og -tykkelse, kan du evt. fin-tune ruten ved at trække i de små håndtag, der er vist på ruten.
  7. Nu skal du vælge <Slutpunkt> i menuen til højre i skærmbilledetunder <Format> knappen. Vælg <Pil> som slutpunkt i feltet til højre.
  8. Under <Streg> kan du vælge at gøre linjen til en række prikker.
  9. Nu skal du animere ruten, hvilket gøres ved at vælge <Animer> øverst til højre i skærmbilledet.
  10. Under menupunktet <Byg ind> vælges hvor lang tid “gennemkøring” af ruten skal vare. Brug knappen <Eksempel> til at gennemse dine valg.
  11. Du kan også sætte et tekstfelt ind på kortet. For at gøre dette vælges <Tekst> øverst i menuen.
  12. Disse tekstfelter kan du redigere og animere ved at bruge menuerne til højre i skærmbilledet.
  13. Når du er færdig med dine redigeringer gemmes projektet ved at vælge <Arkiv> <Gem> og angive navn og placering.
  14. Du slutter af med at eksportere projektet ved at vælge <Arkiv> <Eksporter> <Film>. Jeg ændrer ikke noget i de viste gemningsparametre, og filmen bliver gemt i .mov format, som er Apples .mp4 format. Du kan uden videre omdøbe filen til .mp4, hvis du skal bruge den i WordPress og lignende.

Denne vejledning er baseret på YouTube filmen “How to Draw an Animated Map”

Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *