Kirsebærruten øst om Kasselbakkerne

I gamle dage, da bilernes motorkraft var beskedne, var der mange – især dem med campingvogn – der valgte at køre ad Bundesstrasse B27 også kaldt for Kirsebærruten for at undgå Kassel-bakkerne på A7.

Hvis du synes, at du har fået nok af at køre på motorvej, kan det stadig anbefales at køre af den fredfyldte rute. Trafikken er almindeligvis moderat på strækningen, der er ca. 150 km lang. Der køres på (eller af) i nord ved Drammetal krydset og af ved Kirchheim i syd.

Jeg blev for snart mange år siden præsenteret for ruten af en gammel lastvognschauffør, som kørte ad denne rute, når han trængte til lidt fred og ro. Så vidt jeg er orienteret, er det ikke længere tilladt for lastbiler at køre af ruten med mindre man har ærinde der.

Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *