Problemer med eBoks, Mit.dk og Borger.dk

Der har i dag været problemer med at tilgå ovennævnte systemer. Når man ville logge ind på disse systemer, fik man en melding om, at der kunne være risiko for at der var nogen, der forsøgte at hacke sig ind.

Jeg er rimelig sikker på, at det er en systemfejl i tilgangen til eBoks, Mit.dk og Borger.dk for jeg har fået bekræftet, at andre brugere har set samme fejl.

I skrivende stund (kl. 14:00) ser fejlen ud til at være væk.

Om Vivaldi browseren

Vivaldi er en webbrowser udviklet af et firma med samme navn. Den blev lanceret i 2016 og er tilgængelig på Windows, macOS og Linux-operativsystemer.

Vivaldi skiller sig ud fra andre browsere ved at tilbyde en række funktioner og muligheder for tilpasning. Brugergrænsefladen er meget fleksibel, og brugere kan tilpasse farver, knapper, faner og menuer for at oprette deres egen unikke browseroplevelse.

Vivaldi har også indbyggede funktioner som noter, der gør det muligt at tage noter direkte i browseren, og en billedbehandlingsfunktion, der gør det muligt at tage skærmbilleder og redigere dem direkte i browseren.

Browseren har også indbygget musikafspiller, som giver brugerne mulighed for at lytte til musik på forskellige websteder og samtidig surfe på nettet. Derudover understøtter Vivaldi et bredt udvalg af browserudvidelser, der kan installeres direkte fra Chrome Web Store.

Vivaldi er kendt for sin hurtighed og effektivitet, og den understøtter også mange af de nyeste webstandarder og teknologier. Det er en browser, der er ideel til brugere, der ønsker mere kontrol og bedre tilpasningsmuligheder i deres browser og ønsker at få mest muligt ud af deres browsingtid.

Kilde: Ovennævnte tekst er genereret af ChatGPT

Vivaldi er i skrivende stund ikke tilgængelig til IOS og IPADOS; men der arbejdes angiveligt på sagen.

Når man installerer Vivaldi, kan man oprette en Vivaldi konto, som giver gratis adgang til en WordPress baseret blog (som denne), en mailkonto og meget mere.

Her kan du se en video om Vivaldi.

Du kan hente Vivaldi her.

Forskningsundersøgelse om danskernes brug af naturen

Jeg har i min eBoks fået en anmodning fra Københavns Universitet om at deltage i en Forskningsundersøgelse om danskernes brug af naturen.

Jeg har 2 gange forsøgt at besvare/udfylde spørgeskemaet. Det er ikke lykkedes, da jeg ikke kunne få lov til at udfylde feltet med udgangspunktet for mine naturoplevelser.

Da jeg så ville gøre Københavns Universitet opmærksom på problemet, fik jeg den besked, at henvendelsen ikke kunne besvares.

Så er det , at jeg bliver sur. Københavns Universitet tillader sig at ulejlige borgerne; men de tillader ikke at borgerne ulejliger universitetet.

Imazing – et program til macOS og Windows

Hvis du har brug for at kigge i filsystemet på en iPhone eller iPad, skal du bruge et specielt program til dette, da Apple ikke tillader umiddelbar adgang til filerne under IOS og IPADOS.

Jeg har installeret programmet Imazing på min iMac, og ved hjælp af dette program kan jeg tilgå filsystemet på både iPhone og iPad. Jeg kan f. eks. overføre musik, billeder og lignende fra Mac’en til iPhonen og omvendt. Enheden, som du vil tilgå, forbindes med computeren med et almindeligt lightningkabel.

Åbningsbillede i iMazing. Ikonerne repræsenterer filmapper på enheden.

Programmet iMazing, findes til både Mac og Windows. koster i skrivende stund 499,00 kr. incl. moms for en 3 brugers licens. Se mere her.

Backup af billeder på iPhone

Jeg får af og til stillet spørgsmål om, hvordan man får lavet backup og slettet billeder og videoklip på en iPhone, da Apple ikke sådan uden videre tillader adgang til telefonens filsystem.

Det er der selvfølgelig flere forskellige løsninger på. Min foretrukne løsning er at bruge SanDisks iXpand drive, som er en lightning/USB adapter, som indeholder et indbygget backup-værktøj, der aktiveres automatisk, når den isættes telefonens lightning stik.

SanDisk iXpand drive

Når sikkerhedskopieringen er afsluttet, får du tilbudt, at slette de sikkerhedskopierede filer, og hvis du vælger dette, frigives pladsen på din telefon.

En anden fordel er, at den anden ende af adapteren kan sættes i en almindelige USB A-port, så den kan aflæses fra computer eller TV m.v.

Sony Xperia hard reset

Følg disse trin for at udføre en hård nulstilling på en Sony Xperia-smartphone:

  1. Sluk for telefonen helt.
  2. Tryk og hold på tænd/sluk-knappen og lydstyrke-knappen samtidigt, indtil enheden vibrerer en gang, og Sony-logoet vises på skærmen.
  3. Slip tænd/sluk-knappen, men fortsæt med at holde lydstyrken op, indtil skærmen til gendannelse af Android-systemet vises.
  4. Brug lydstyrkeknapperne til at navigere til indstillingen “Wipe data/Factory reset”, og tryk på tænd / sluk-knappen for at vælge den.
  5. Brug lydstyrkeknapperne igen til at fremhæve “Ja”, og tryk på tænd / sluk-knappen for at bekræfte nulstillingen.
  6. Vent til nulstillingsprocessen er afsluttet, og vælg derefter “Genstart system nu” for at genstarte enheden.

    Bemærk, at en hård nulstilling sletter alle data og indstillinger på enheden, så sørg for at tage backup af vigtige oplysninger, før du fortsætter.

Samsung Galaxy A36 hard reset

Jeg hare for nylig været på en opgave med nulstilling af Samsung Galaxy A36, og som ejeren manglede adgangskoden til. Der skulle derfor laves en såkaldt “Hard Reset” (nulstilling), som gør, at alle oplysninger om tidligere bruger slettes.

Ved at holde Tænd, Vol op og Knappen forneden i skærmen inde under opstart, får du tilbudt en menu, hvori punktet “Hard reset” indgår.

Disse 3 knapper holdes inde under opstart

Ved hjælp af Vol op/Vol ned knapperne vælges punktet, hvori “Hard Reset” indgår, og der trykkes “Enter” med tænd/sluk knappen for at starte nulstillingen.

Nulstillingen tager lidt tid, og her efter skal du vælge sprog, tidszone o.s.v. akurart som med en helt ny telefon.

Sådan bruges google-autenticator på en Microsoft-konto

For at bruge Google Authenticator til din Microsoft-konto skal du først konfigurere to-faktorautentisering (2FA) på din Microsoft-konto. Sådan kan du gøre det:

  1. Gå til siden med Microsoft Security-indstillinger, og log ind på din Microsoft-konto.
  2. Klik på “Flere sikkerhedsindstillinger” og rulle ned til “To-trins verifikation.”
  3. Klik på “Opsæt totrinsbekræftelse”, og følg instruktionerne på skærmen for at afslutte installationsprocessen. Du bliver bedt om at angive et telefonnummer for at modtage en bekræftelseskode via SMS eller et telefonopkald.
  4. Når du har konfigureret totrinsbekræftelse, skal du klikke på “Tilføj en ny måde at logge ind på” og vælge “Authenticator-app.”
  5. Følg instruktionerne for at scanne QR-koden eller manuelt indtaste den hemmelige nøgle i Google Authenticator-appen på din telefon.
  6. Når du har føjet kontoen til din Authenticator-app, bliver du bedt om at indtaste en bekræftelseskode fra appen, når du logger ind på din Microsoft-konto.

Det var det! Du har med succes konfigureret Google Authenticator til din Microsoft-konto.

Hvor kan man bruge Google Authenticator

Google Authenticator app kan bruges til at generere engangskoder (OTP One Time Passwords) til tofaktor-autentificering (2FA) på forskellige online-tjenester og konti. Nogle af de tjenester, der understøtter Google Authenticator-appen, inkluderer:

  • Google-konto
  • Facebook
  • Twitter
  • Dropbox
  • Amazon Web Services (AWS)
  • Nordpass passwordmanager
  • GitHub
  • Microsoft-konto (inklusive Outlook.com, Skype, OneDrive og andre Microsoft-tjenester)
  • LastPass
  • Coinbase
  • og mange flere

Hvis du vil bruge Google Authenticator til en bestemt konto eller tjeneste, skal du normalt gå til indstillingerne for din konto på den pågældende tjeneste og følge vejledningen til at konfigurere tofaktor-autentificering med Google Authenticator.

Kilde: ChatGPT 230322

Google Authentificator app

Google Authenticator er en mobilapp udviklet af Google, der bruges til at generere engangskoder til totrinsbekræftelse af brugeridentitet.

Når du aktiverer totrinsbekræftelse på en tjeneste (f.eks. din Google-konto eller en onlinebank), skal du normalt angive en kode, der sendes til din telefon via SMS, for at bekræfte din identitet, udover dit brugernavn og adgangskode. Google Authenticator eliminerer behovet for at modtage SMS-koder ved at generere en kode på din telefon, som kun er gyldig i et kort tidsrum og derefter udløber.

For at bruge Google Authenticator skal du downloade appen på din mobiltelefon og derefter scanne en QR-kode eller indtaste en hemmelig nøgle, som normalt er angivet af den tjeneste, du vil beskytte med totrinsbekræftelse. Derefter genererer appen en ny kode hvert 30. sekund, som du skal indtaste sammen med dit brugernavn og adgangskode for at logge ind på tjenesten.

Kilde: ChatGPT 230322

Sign WiFi indendørs stikkontaktsplug

Efter at have prøvet flere forskellige WiFi plugs til stikkontakter er mit foretrukne valg efterhånden denne fra SiGN købt på https://www.teknikdele.dk.

SiGN WiFi plug

Jeg skal måske fortælle, hvad det er “dimsen” kan bruges til, og den kan vel nærmest kaldes en internetbaseret stikkontakt, som du kan bruge til at tænde eller slukke en elektrisk enhed med (som f. eks. en lampe, TV o.l.) ved hjælp af en medfølgende App eller via Google Home appen. Du kan også ved hjælp af appen definere forskellige automatiske tænde- og slukketidspunkter. Ud over denne tænde/slukke funktion kan du også følge med i, hvor meget strøm, der er forbrugt af den tilsluttede enhed.

Skærmbillede fra SiGN appen, som viser dagens og månedens strømforbrug

Det at den er internetbaseret gør, at du f. eks. kan tænde/slukke en enhed i dit sommerhus uanset hvor du befinder dig, hvis da ellers, der er internet i sommerhuset.

Det, at den er Google Home kompatibel gør, at du også kan tænde/slukke med stemmestyring.

Den indendørs version af plugen koster normalt 89,00 kr., og en version til udendørs brug koster 109,00 kr.

Teksterstatninger i macOS

På en Mac kan du lave små tekstrobotter, som automatisk erstatter tekster, der er trælse at skrive. Hvis jeg for eksempel vil skrive Karl Johan Agesen skriver jeg bare bogstaverne ajk, som så returnerer teksten Karl Johan Agesen. Min mailadresse får jeg ved blot at skrive ml som så skriver [email protected].

Her kan du se lidt mere om “Teksterstatninger” https://support.apple.com/da-dk/guide/mac-help/mh35735/mac

Du kan bruge funktionen næsten overalt i macOS.

Husk at tænde dit baglys

Dette opslag er egentlig lige så meget rettet mod mig selv som andre, der glemmer at tænde deres baglys i tåge og andet usigtbart vejr.

Jeg har lige været ude at cykle i tæt tåge, og konstaterede, at der er nogen (ikke mange) bilister, som glemmer at tænde deres baglys/tågelys.

Når man triller af sted på cyklen, kan man rigtig se, hvor hurtigt biler uden tændte baglys “forsvinder” i tågen. Dem, der har tændt baglysene, er fine, og dem med tågelys tændt er godt nok de mest synlige.

På nogle biler kan man slå baglys til, så det tændes automatisk sammen med bilens kørelys. Sådan burde det være på alle biler, der er typegodkendt i Danmark.

Gratis QR-generator

På hjemmesiden http://www.qr-koder.dk kan du generere forskellige QR-koder. Det kan være QR til hjemmeside, email, telefonnummer og visitkort.

Tidligere kunne man også generere QR-kode til MobilePay; men det har danske Bank sat en stopper for, så hvis man vil have en sådan, skal over i en af deres betalingsløsninger $$$☹️$$$.

Her er en QR-kode til et visitkort

Hvis man skanner koden med mobilens kamera, vises de indlejrede oplysninger og du får mulighed for at tilføje oplysningerne til dine kontaktpersoner.